Hvert år gennemfører 50.000 unge en ungdomsuddannelse. Hvis regeringens mål om, at 95% af alle unge skal nå længere end til folkeskolen, så er det tal steget til 65.000 om ti år. Og det bliver erhvervsuddannelserne, der skal spille hovedrollen i den udvikling.
Men frafaldet vokser. På erhvervsskolerne falder efterhånden næsten hver 3. elev fra. Det er et alvorlig problem – også for virksomhederne, som i disse år har brug for, at alle unge står klar på arbejdsmarkedet, imens de store årgange af ældre holder op.

Undervisningsministeren har netop fremsat et lovforslag, der pålægger skolerne at nedbringe frafaldet. Det er vi tilfredse med – men vi ser samtidigt en fare, hvis de gode intentioner i lovforslaget i første omgang slår fejl.

Så fristes skolerne nemlig til at nå målet på bekostning af krav og kvalitet. I de kommende år bliver det DS og medlemsvirksomhedernes opgave at holde fast i det faglige niveau.
Moderne virksomheder i et internationalt konkurrencemiljø kan ikke klare sig på baggrund af lavere kvalitet. Det er arbejdsgivere og lønmodtagere enige om. Derfor lægger vi sammen vægt på, at medarbejderne løbende efteruddannes. Men det skal ske på baggrund af en solid og kvalificeret grunduddannelse.

Det betyder også, at vi skal tage et ansvar. Blandt andet skal vi fortælle de unge om virkeligheden i erhvervslivet. De skal vide, at godt nok er det spændende at arbejde i en metalvirksomhed, men man kan ikke nøjes med at lave det, man synes allermest om. Hvis de unge skal undgå et kulturchok, skal de også vide, at der er mindre spændende rutineopgaver, der skal klares.

Den opgave er DS og medlemsvirksomhederne i gang med at løfte. Med information til erhvervsvejlederne og åbne døre, når skoleklasser vil på virksomhedsbesøg.

Og på den baggrund kan vi i de kommende år med rette stille krav til politikerne om ikke at vælge den lette løsning – at sænke kravene for at nå målet. Lars Bode