Forside Seneste udgave Leverandørregister
 
DS Roadshow – gå hjem med mersalg...
 

DS-regionerne afholder fra marts til april 2009 et roadshow

– med emnet »Gå hjem med mersalg« – for VVS montører, med direkte kundekontakt

Dette roadshow er en introduktion til begrebet mersalg. Hvad er mersalg? Lær et par tricks som kan være med til at få kunderne til at købe mere, end de havde regnet med; Hvorfor reparere det eksisterende oliefyr, hvis du kan sælge et nyt?

DS’ salgs – og markedstingskonsulent Lise Daldorph vil
fremhæve nogle af de ting, som gør at du kan gå hjem fra dit
kundebesøg med mersalg.

Velkomst ved DS’ Regionsformand – Er »hængerøv«
dårlig adfærd?
I denne del vil vi fokusere på hvad kunden opfatter som god og dårlig adfærd, herunder hvordan montørens adfærd påvirker kundens købelyst?

• Er alle kunder ens?

• Hvilke kundetyper møder du?

• Hvordan hænger adfærd og mersalg sammen?

Behøver markedsføring altid at koste penge?
• Markedsføring er ikke kun dyre annoncer og messer.

• Gode kunderelationer er næsten gratis – hvordan gør man?

• DS-garantien som markedsføringsredskab – husker du at fortælle om den sikkerhed den giver kunden?

Hvad »Søren-Blik« gør – er det altid det rigtige?

Vi beskriver forretningsgangen og hverdagen i en tilfældig virksomhed, som skal være udgangspunktet for en diskussion om hvad der øger chancerne for mersalg.

Vi kommer forbi dig på følgende dato klokken 16-19:

DS-region Hovedstanden
Skævinge Kro
den 17. marts 2009

I DS-region Nordjylland
Scandic Ålborg
den 1. april 2009

I DS-region Sjælland
Scandic Ringsted
den 15. april 2009

I DS-region Syd
Scandic Kolding
den 30. april 2009

I DS-region Midtjylland
Scandic Herning
den 14. maj 2009

Husk tilmelding: af hensyn til det praktiske – bestilling af sandwich mv. – bedes du hurtigst muligt tilmelde dig på www.ds-net.dk, pr. mail til tilmelding@ds-net.dk eller til uddannelsesafdelingen
på tlf. 66 17 33 33.

 
 
Søg artikler: