Forside Seneste udgave Leverandørregister
 
 
DS Klima 09
Brug energien og tjen penge
 

Udvikling af et nyt koncept sætter service- og montagevirksomheder inden for energieffektivisering og bygge- og anlæg i stand til at blive totalleverandører.

Af Ove Folmer Jensen,
Energi- & Miljøkonsulent, DS

I den kommende tid må mange virksomheder tænke nye tanker for at sikre fremtiden. Og netop nu, midt i en finanskrise, er det vigtigt at »producere« nye ideer, produkter og serviceydelser, der kan styrke virksomheden.

DS Energi- & Miljøafdeling har igangsat et udviklingsarbejde, et nyt koncept som totalleverandør, der kan hjælpe virksomhederne. »EnergieXperten« skal kunne levere ydelser og produkter – populært sagt fra A til Z – såvel inden for bygge- og anlægssektoren som i forbindelse med energieffektivisering i industrivirksomhederne.

Nyt kursustilbud fra DS Efteruddannelse
Under sloganet »Brug energien og tjen penge« har vi søsat første fase af projekt »EnergieXperten«. Det nye koncept indeholder i første fase et nyt uddannelsestilbud, der som hovedformål skal gøre deltagerne til gode »tovholdere« og dermed styrke lederens overblik som »entreprenør«.

Ledige pladser
Med baggrund i en håndværksuddannelse er det målet at få uddannet en række EnergieXperter. Det første grundkursus afvikles den 16. og 22. april 2009 ved Center for Drift og Vedligeholdelse under Fredericia Maskinmesterskole.

Der er endnu ledige pladser på kurset, som også retter sig mod medarbejderne i industrivirksomhedens vedligeholdelsesafdeling.

Se yderligere information om kurset på DS Efteruddannelser: www.dseu.dk

Energibranchen
Energieffektivisering i industrien kan bl.a. ske gennem modernisering og renovering af produktionsudstyret, som i visse tilfælde kan finansieres via energibesparelser.

Service- og montagevirksomheder, der også kan levere rådgivning, vil blive en efterspurgt vare i de kommende år. Her vil den nye forretningsmodel, DS ESCO, være et godt værktøj.

Byggebranchen
Byggebranchen har en fælles energiramme, der skal overholdes. Det betyder større indflydelse og ansvar for bygningssmedene samt vvs-installatøren. Det er derfor vigtigt at vide, hvordan energirammen reagerer, når der f.eks. ændres på fyringseffektivitet, sættes en anden cirkulationspumpe op, ændres på afstand til forbrugssteder, så det er også temaer, som kurset berører.

Information om energisektoren fås hos DS’ Energi- & Miljøafdeling
Ove Folmer Jensen
Energi- & Miljøkonsulent

 
 
Søg artikler: