Regeringens skattereaftale bliver på nogle områder dyrt for erhvervslivet. For de mindre industrivirksomheder er det særligt stigende energipriser, der vil øge omkostningerne. For byggeriets virksomheder er det et klart problem, at regeringen vil lægge moms på salg af grunde og færdigleverede huse. Til gengæld får forbrugerne flere penge mellem hænderne og derfor bedre råd til at købe ind af danske virksomheders produkter.
Men reformen er ikke nok. Man kunne godt ønske sig større lettelser end de foreslåede, men der er faktisk mere brug for at gøre noget målrettet for de mest udsatte brancher herhjemme. En undersøgelse, Håndværksrådet har gennemført, viser, at især byggeriets virksomheder og de mindre virksomheder har negative forventninger til i år. Langt de fleste forventer et dårligere resultat i år end i 2008. Derfor har 45 pct. af byggevirksomhederne og næsten lige så mange industrivirksomheder afskediget medarbejdere de seneste måneder. Omsætningen er faldet og ledigheden er steget.
Behov for bred vækstpakke
Forventningerne om dårligere resultat findes også hos DS-virksomhederne. Figuren i denne artikel viser, at der er en overvægt af DS-virksomheder, som forventer, at resultatet bliver bedre i 2008 end i 2007. Til gengæld ser det mindre godt ud for 2009. Her er der en klar overvægt af virksomheder, der mener, at resultatet bliver dårligere end sidste år.
Derfor er skatteaftalen ikke nok.
Virksomheder får højere energiafgifter
Erhvervslivet skal »sluge« en stor del af finansieringen af lettelserne. For en mindre industrivirksomhed betyder stramningerne først og fremmest højere udgifter til energi. Regeringen mener, at erhvervslivet skal betale 15 kr. pr. Giga Joule i energiafgift på procesvarme. Herudover øges afgifter på rumopvarmning med 15 pct. Afgifterne trappes formentlig op over 2 år, nemlig i 2010 og 2011.
Hertil kommer, at energiselskaberne skal bidrage med yderligere 2 mia. kr. i merbetaling for de kvoter, de skal købe for at kunne producere energi. Det bliver dog først efter 2013.
Håndværksrådet har regnet på, hvad de forhøjede afgifter vil koster en mindre industrivirksomhed med 73 ansatte, som bruger el i processen. Prisen blev over 40.000 kr. mere årligt i afgifter på procesenergi.
Beregninger på en mindre industrivirksomhed med 32 ansatte, som både anvender el og olie i produktionen, gav en ekstraregning på 30.000 kr. Der er grund til, at regeringen er varsom her. Det rammer konkurrenceevnen, og det er ikke det, der er brug for, når markederne er vigende.
Varebiler bliver dyrere
De fleste øvrige bidrag til at finansiere skattereformen kommer især fra den finansielle sektor. Men der er flere regninger til de små og mellemstore virksomheder, som bl.a. skal betale mere i gennemsnit i afgift på hver varebil. Forslaget er, at afgiften skal være »grøn«, dvs. at afgiften bliver lavere, jo længere bilen kan køre på en liter benzin. Desuden forsvinder skattefritagelser for medarbejderobligationer, og beskatningen af aktier bliver dyrere, når man ikke er hovedaktionær. Det bliver også dyrere at ryge tobak, læse avis og køre i taxa.
DS-virksomheder forventer mindre indtjening
En overvægt af DS-virksomheder forventer, at resultatet bliver bedre i 2008 end i 2007. Til gengæld ser det mindre godt ud for 2009. Her er der en klar overvægt af virksomheder, der mener at resultatet bliver dårligere end 2008.
|
Positiv skatteaftale
Danskerne og de danske virksomhedsejere har god grund til at være tilfredse med den nye skatteaftale, mener Håndværksrådets adm. direktør Paul Mollerup.
»Man kunne have ønsket sig, at reformen allerede træder i kraft i år, men de fleste mennesker kan godt indregne, at de bliver rigere efter næste nytårsfest nu. Og skulle det ikke være nok, så kan man jo hæve sit SP-bidrag,« siger direktøren.
Skatteaftalens ændringer på indkomstbeskatningen, som fjerner mellemskatten, hæver indkomstgrænsen for topskat og sænker bundfradraget, træder først i kraft 1. januar 2010. Men allerede nu vil man kunne hæve af sine opsparede penge i SP-ordningen.
Håndværksrådet forventer, at de ændrede skattevilkår vil mindske omfanget af sort arbejde. Andre gunstige forventninger fra direktøren lyder, at mange vil få råd til at købe bolig, fordi boligmarkedet nærmest ikke påvirkes af indgrebet i rentefradraget. Endelig er Håndværksrådet stærkt tilfreds med, at skattepakken også omfatter en fremrykning af offentlige investeringer.
»Om det er nok, må den kommende tid vise, men det der er, falder på et tørt sted.«
Malurten i skatteaftalens bæger er dog pensionsloftet, som ramme de selvstændige særligt hårdt, fordi loftet for udbetalinger til ratepensioner bliver sat ned til 100.000. |
