Forside Seneste udgave Leverandørregister
 
Lundberg Data leverer it-løsninger til bygge-/anlægsbranchen
 

Er blandt Danmarks førende udbydere af dataløsninger baseret på Microsoft-teknologi.

Lundberg Data er en landsdækkende virksomhed, startet i 1997, med hovedkontor i hovedstadsområdet og med en afdeling i Birk Centerpark ved Herning – og det er dén, Erhvervsfocus har besøgt for at høre nærmere om virksomhedens tilbud til bygge-/anlægsbranchen.

Skræddersyede løsninger
Minna Kjeldgaard, som er daglig leder af Herning-afdelingen fortæller om Lundberg Datas produkter: ’I 2000 købte vi Microsofts C5 Håndværk, som er et komplet regnskabssytem til håndværkere – og det gav en stor vækst i virksomheden, så vi i dag har cirka 800 kunder, hvoraf halvdelen er håndværkere.’ fortæller hun, og hun fortsætter: ’Fordelen ved C5 er, at det er modulopbygget, så man kan skræddersy en løsning til hver enkelt kunde – kunden får simpelthen kun de moduler, der er nødvendige for at klare den daglige administration.’

Standard C5 kunder kan også bruge løsningen. Hvis virksomheden allerede har investeret i Microsoft C5 moduler kan brancheløsningen installeres ovenpå, dermed er den oprindelige investering ikke spildt – slet ikke hvis der er opdateringsabonnement på løsningen. »Vi får en del standard C5 kunder, der udbygger med vores Håndværk brancheløsning«, udtaler Salgskonsulent Per Funch.

Letter administrationen

Fordi man er en god håndværker, er det ikke sikkert, at man er en god administrator. Derfor kan Microsofts C5 Håndværk betyde en stor lettelse af den administrative byrde, så håndværkeren i højere grad kan koncentrere sig om det, han/hun er god til. Samtidig med at mindske det administrative bøvl øger programmet virksomhedens fleksibilitet, det giver et bedre overblik i det daglige, og den daglige drift går simpelthen lettere.

Grundprogram med tillægsmoduler
Grundlaget i C5 Håndværk er programmet Microsoft C5 Dynamics, som så bliver udvidet med forskellige tillægsmoduler, der er skræddersyet til håndværksvirksomheder. Det betyder, at kunden kun får den nødvendige software i sin løsning – hverken mere eller mindre. Det har mange håndværkere set det indlysende fornuftige i, og blandt Lundberg Datas kunder finder man mestre fra el-, vvs-, murer-, tømrer-, snedker-, entreprenør- og anlægsgartnerfagene. De nyder godt af deres skræddersyede software og den grundige optræning, som Lundberg Data giver sine kunder, før de ’slippes løs’ på egen hånd. Og softwaren er nem at have med at gøre. Minna Kjeldgaard siger: ’Det er simpelt og let at have med at gøre – der er ikke 100 knapper, man ikke skal bruge.’

Opdatering og kvalitet
Lundberg Datas brancheløsninger bliver hele tiden forbedret og opdateret, så kunderne altid har det helt rigtige produkt i forhold til udviklingen og den enkelte virksomheds behov. Og da Lundberg Data aldrig går på kompromis med kvaliteten, bliver kunderne hos dem – og konsulenterne suger til sig af tilbagemeldingerne fra kunderne, så produktet hele tiden forbedres.
– men lad os kigge på modulerne:

Projektmodulet
Dette modul er grundlaget i C5 Håndværk, og det består af C5 Dynamics udbygget med specialudviklede moduler. Blandt projektmodulets features finder man blandt andet: Prisopdatering fra grossister, beregning af rabatter ud fra aftalen med grossisten, beregning af indtjening for de forskellige forretningsområder, efterkalkulation for hvert enkelt projekt, opgørelse af igangværende arbejde, styring af spildtimer, udskrivning og styring af arbejdskort og aconto-begæring og slutfaktura. Oven på dette grundmodul kan kunden så vælge mange foskellige moduler, der hver især letter den daglige drift og administration:

Lønregnskab
Ved at benytte C5’s standard-lønmodul er man sikker på altid at være opdateret med alle lovmæssige krav omkring E-indkomst, A-skat, feriepenge mv. Lønmodulet er totalintegreret med projketmodulet, så alle registrerede timer automatisk overføres til lønberegningen. Alternativt kan lønlinierne overføres til for eksempel Dataløn.

Elektronisk indlæsning af købsfaktura
Dette modul sikrer, at den trivielle indtastning af fakturaer fra grossister sker elektronisk. Bogføringen sker automatisk til både Finans, Kreditor og på det enkelte projekt. Der er i øjeblikket mulighed for elektronisk indlæsning af fakturaer fra grossisterne Brdr. Dahl, LM, AO Johansen, Kier, Elektro Oil, Stark og Bygma.

Styring af servicekontrakter
Dette modul giver håndværkeren mulighed for at styre og planlægge besøg på anlæg, der skal serviceres med bestemte intervaller, såsom gas- og oliefyr, ventilationsanlæg, sprinkleranlæg, industrimaskiner og mange andre. Der kan oprettes besøgstyper, så anlæggene kan serviceres med forskellige tidsintervaller. Der er selvfølgelig også mulighed for ekspresudkald, hvis et anlæg skulle gå i stykker. Der opsamles historik på reservedele og timer på det enkelte anlæg, så det er muligt at lave økonomisk opfølgning.

Lundberg stregkodeløsning
Skulle kontoret ønske at modtage tids- og materialeforbrug elektronisk, er stregkodemodulet en oplagt mulighed. På arbejdskortet er påført en stregkode med projektnummeret – og nu har svenden mulighed for at scanne forbruget enten via en stregkodebog eller fra følgesedlerne. Scanneren tømmes for oplysninger på kontoret, og dataene er nu klar til bogføring på de forskellige projekter.

Mobil løsning
Hvis et firma ønsker en fuldelektronisk løsning uden papir og via internettet, leverer Lundberg Data også en mobil løsning. Kommunikationen kan foregå via en mobiltelefon, en PDA eller fra pc til pc.

Samler på tilfredse kunder
Hos Lundberg Data er tilfredse kunder vigtige - de fungerer nemlig også som en slags ambassadører for virksomheden. Derfor får hver enkelt kunde altid den bedste service – og Lundberg Data garanterer, at medarbejderne altid er uhyre veluddannede inden for branchen, og at de hele tiden dygtiggør sig yderligere. Som det ser ud nu, tegner fremtiden lyst – vi lader Minna Kjeldgaard få det sidste ord: ’Inden udgangen af 2008 regner vi med at blive guldpartner hos Microsoft. For en virksomhed som Lundberg Data er det virkelig at få et meget fornemt stempel, så det glæder vi os til!’

Et kig ind i hotlineafdelingen.
Stig Lundberg, direktør.
 
 
Søg artikler: