Den 12. og 13. marts mødtes flere hundrede repræsentanter fra kølebranchen i Odense Congress Center til Nordens største kølekonference, »Danske Køledage«. En kombination af erhvervsudstilling og en faglig konference og med samtlige elementer inden for kølebranchen, fra forskning over rådgivning til brugere af køleteknik.
Næppe tidligere har kølebranchen været mere centrals placeret i kraft at stigende national og international fokus på sikkerhed, energi og miljø. Aldrig før har kølebranchen oplevet så mange regler, reguleringer og krav. Ikke mindst på grund af den stærke regulering inden for brug af de drivhus-skadelige og ozonlagsnedbrydende kølemidler
Ifølge formanden for Dansk Køledag, Lau Vørs, mangler branchen en koordinering fra myndighedernes side af de mange regelsæt. Kølebranchen er i dag underlagt regler af især Beskæftigelsesministeriet (Arbejdstilsynet), Miljøministeriet (Miljøstyrelsen), Klima- og Energiministeriet (Energistyrelsen) og Forsvarsministeriet (Beredskabsstyrelsen). Dertil kommer internationale reguleringer i EU.
I andre lande eksisterer der ikke samme uklarheder imellem de mange forskellige myndigheder. Derfor efterlyser Lau Vørs »Et regelsæt – et ministerium«:
»Vi har brug for ro og klarhed, så producenter, virksomheder og kølefirmaer i større omfang kan planlægge udviklingen af virksomheden og medarbejderne.«
Bladt deltagerne var Kølebranchens Kvalitetssikringsordning, og som er samarbejde mellem Autoriserede Kølefirmaers Brancheforening, Teknologisk Institut og Danmarks Tekniske Universitet. Et »blåt stempel«, der tilgodeser såvel installatør- og slutbrugerinteresser.
Ordningen blev etableret i 2001 med det formål at sikre en høj kvalitet, ligesom den også har en garantiordning, der træder i kraft, hvis et medlemsfirma ikke opfylder sine forpligtelser.
»Grundlæggende skal vi selvfølgelig sørge for, at der spares noget energi. At vi kan levere driftsbesparelser ved et reduceret elforbrug,« siger næstformand i kvalitetsordningen, Jørn Sminge, Kronjyllands Køleteknik.
Den danske kvalitetssikringsordning har fået forhandlingen af et svensk servicesystem, der i Sverige følges af 550 virksomheder. Danmark og Sverige har samme regler.
