|
I Danmark har vi mere sol og lysindfald end Paris, og vi er blandt de bedste i verden til at udnytte solenergien. Alligevel sakker vi bagud i forhold til andre europæiske lande, der har mere end fordoblet udnyttelsen af solenergien inden for de sidste syv år med eksportsucces til følge.
I Danmark ser vi en stigning i udnyttelsen af solvarme, men i et meget lavere tempo. Imens står solen troligt op hver morgen og leverer en masse energi, der kan anvendes til at nedbringe den kul-, olie- og gasfyrede varme, der er med til at skabe klimaproblemer. Solen leverer ca. 15.000 gange mere energi til jorden end vores samlede energibehov.
Spar op til 8.000 kr. En væsentlig barriere for solvarmen i Danmark er manglen på viden om, hvad solvarme kan i dag.
Der er god økonomi i at vælge solvarme. En boligejer sparer mellem 2.000 og 8.000 kr. det første år, og slipper for bekymringerne om stigende energipriser. Det er derfor vigtigt at få spredt budskabet om, at solvarme er nemt at sætte op og vedligeholde, og boligejeren slipper for den store varmeregning og forureningen af miljøet.
Integreret solvarmepanel Men det er da grimt med solfangere på taget?
Nej, de bedste arkitekter integrerer solvarme i udformningen af bygninger, og man kan nu nemmere bygge solfangere ind i taget, end det tidligere var tilfældet.
De nye energirammer Når man skal overholde de nye skrappe krav til energirammen for nybyggeri og renoveringer, kan solvarme give det ekstra nødvendige energitilskud, der gør, at arkitekten og bygherren får større frihed til at designe bygningen. Det betyder konkret, at man f.eks. kan bygge med større vinduer, som giver lysere boligmiljø, end det ellers er muligt i det ofte tætte og lidt mørke lavenergibyggeri.
Engangsinvestering står i vejen Men hvis det er så nemt, hvorfor ser vi så ikke solvarme på lige så mange tagrygge, som vi f.eks. ser ovenlysvinduer?
Det bringer os til en anden stor barriere for solvarme, som er, at der er tale om en stor engangsinvestering, når man skal købe solvarmeanlægget. De solvarmeanlæg, som man typisk installerer på et almindeligt hus, koster mellem 25.000 og 50.000 kr.
5 m2 solfanger giver 1 ton CO2-reduktion For staten vil det være oplagt at belønne energivenlige renoveringer, der gør, at boligen udleder mindre CO2. For hver 5 m2 solvarmeanlæg der sættes op, reduceres CO2-udledningen med 1 ton pr. år. Et solvarmeanlæg holder typisk i 25 år, og dermed er der en CO2-besparelse på 25 tons for hvert mindre solvarmeanlæg, der sættes op.
Grønt skattefradrag Vi kan belønne energivenlige renoveringer på forskellige måder. En måde er et grønt skattefradrag, der fastsætter den energiklassificering, der afgør størrelsen af boligejerens fradrag (obligatorisk energimærkning). Eller vi kan give et grønt fradrag til energirenoveringer med vedvarende energi direkte i den personlige indkomst.
Det offentlige skal går forrest Det er vigtigt, at det offentlige går forrest ved renovering og nybyggeri. Det offentlige skal være frontløber i at bygge energirigtigt med langtidsholdbare og æstetiske løsninger. Det vil også være med til at brande Danmark positivt.
I øjeblikket er der stigende arbejdsløshed, ikke mindst i bygge- og anlægsbranchen. Ved at satse på solvarme skaber vi jobs for såvel producenterne som de håndværkere, der skal installere anlæggene. Solvarme har derfor potentialet til at skabe jobs og blive en eksportsucces i stil med vindmøllerne.
Hvor mange anlæg? Energistyrelsen slår i solvarmestrategien fra maj 2007 fast, at solvarme har potentialet til at kunne dække 15 % af Danmarks varmeforbrug i 2030. Det kræver, at vi i alt sætter 9 mio. m2 solfangere op i Danmark. Lige nu sætter vi 37.000 m2 solfangere op om året. Hvis statens analyser skal følges, vil det kræve, at vi årligt sætter 375.000 m2 nye solfangere op.
Hvor mange jobs? Hvor mange boligejere investerer årligt i boligforbedringer, hvor det ville være oplagt med solvarme, f.eks. i forbindelse med de ca. 40.000 varmtvandsbeholdere der årligt udskiftes?
Hvis man kobler halvdelen af de nye varmtvandsbeholdere med solvarmeanlæg – dvs. 20.000 – er det muligt at sætte tre til fire gange så mange kvadratmeter solfangere op i Danmark, end vi gør i dag.
Gør vi det, vil solvarme kunne bidrage til at mindske CO2-udledningen med 20.000 tons pr. år samt skabe ca. 1.000 jobs for dem, der skal installere anlæggene. Men det kræver, at solvarmen får en hjælpende hånd.
Hvilke energityper skal vi vise klimagæsterne? Vi har et klimaproblem, der gør, at vi ikke bare kan vente. Vi skal nedbringe vores CO2-udledning nu. Senere i år er København vært for klimatopmødet, og klima- og energiministeren har flere gange sagt, at det er en god anledning til at få ryddet op.
Dansk Solvarme Platform - som er solvarmebranchens forening, og hvor DS er repræsenteret i bestyrelsen - vil gerne være med til at rydde op, inden vi får gæster. Men vi har brug for, at der er politisk vilje til at skaffe de eksisterende barrierer af vejen. Vi skal gøre det attraktivt at investere i solvarme.
Ud over at rydde op i CO2-udledningen vil branchen også gerne fremme den grønne vækst, som skal lede os ud på den anden side af den finansielle krise.
Hvis der er politisk vilje til, at solen kommer til at varme mere i Danmark, kan vi vende den nuværende situation til en »solstrålehistorie«.
Information om energisektoren: Ove Folmer Jensen Energi- & Miljøkonsulent Energi- & miljøafdelingen, DS |