Metalfag mangler kvinder
Manglende rollemodeller og regulær uvidenhed holder kvinderne ude af metalfagene. Dansk Metal satser på at få flere kvinder på værkstederne.

Pia Louise Knudsen og Susanne Stephensen er noget af et særsyn. For de har begge valgt et klassisk mandefag som metalarbejdere på Lego i Billund. Pia som maskinarbejder, og Susanne som værktøjsmager.

Men kun ét ud knapt 20 af Dansk Metals medlemmer er en kvinde, skriver Metallærlingenes fagblad, MUM. Og det undrer de to kvinder, der er rigtig glade for deres job.

»Der kan godt gå fnidder i arbejdsmiljøet, når der er mange kvinder på en arbejdsplads. Det gør der ikke her,« siger Pia Louise Knudsen.

For Susanne Stephensen er det vigtigt at vise, at kvinderne sagtens kan følge med:

»Vi vil gerne vise, at vi kan det her. Og jeg synes, det er et spændende fag,« siger hun. Hendes fætter var den, der trak hende ind i faget.

De seneste fem år er andelen af kvindelige medlemmer af Metal faldet. Dansk Metal arbejder derfor aktivt på at tiltrække flere kvinder til fagene.

Rekordsalg hos Brdr. Dahl
Selvom den globale finanskrise også har sat dybe spor i de primære markedssegmenter for Brødrene Dahl a/s, realiserede selskabet i 2008 den hidtil største omsætning, som blev på 3.802 mia. kroner mod 3.785 mia. i 2007.

Resultatet af den primære drift viste en fremgang på 19 procent og nåede 187 mio. kroner. Hermed har Brødrene Dahl endnu en gang styrket sin position som Danmarks største grossist, når det gælder handel med produkter, materialer, udstyr og værktøj inden for VVS-området.

Set i lyset af de vanskelige markedsforhold – og sammenlignet med regnskaber fra andre producenter, leverandører og grossister inden for produktion og handel med materialer til byggebranchen herhjemme og internationalt – er ledelsen tilfreds med Brødrene Dahls regnskabsmæssige resultat i 2008.

Grundfos-milliard i overskud
På trods af en større omsætning på to milliarder kroner til 19 milliarder kroner, kom pumpekoncernen Grundfos ud af 2008 med et resultat, der var noget lavere end året før. Resultatet blev på 959 millioner kroner før skat mod 1,4 milliarder kroner året før. Omsætningen faldt dog i sidste halvdel af 2008.

Grundfos havde fremgang på flere markeder: I Rusland var fremgangen i 2008 på 25 procent, Kina steg med 22 procent, mens der var fremgang i Indien på 16 procent og i Tyskland på 13 procent.

Kom styrket ud af krisen
Dansk erhvervsliv mener at kunne vende den økonomiske krise til en fordel og dermed komme styrket ud af krisen.

Det viser en undersøgelse, som revisionsfirmaet Ernst & Young samt Økonomisk Ugebrev har gennemført blandt 230 økonomiansvarlige og ledere i mellemstore og store danske virksomheder.

Rundspørgen viser, at virksomhederne er ganske godt klædt på til at modstå krisen.

57 procent vurderer, at de aktuelle vanskeligere markedsvilkår kan vendes til en konkurrencefordel for virksomheden eller på anden vis øge indtjeningen gennem offensive tiltag.

Mange af de danske virksomheder er mere finansielt velpolstrede end konkurrenterne og vil derfor klare sig i et kommende udskilningsløb.

Det fremgår også af undersøgelsen, at virksomhederne oplever en høj grad af krisebevidsthed i deres organisation. Det giver grundlag for hurtigt at skære omkostninger ned, herunder ved hjælp af fyringsrunder, arbejdsdeling og endda generel lønnedgang.

Historisk underskud i Danfoss
Danfoss-koncernen tabte stort i 2008 og nedturen ventes at fortsætte i 2009. Trods en omsætning på 27 mia. kroner kom koncernen ud af 2008 med et minus før skat på 125 mio. kr.

»Vi ser ingen tegn på, at 2009 vil bringe forbedringer. Vi har beklageligvis måtte nedlægge et større antal arbejdspladser. Disse og andre tiltag vil først få fuld effekt i 2010, hvorfor vi også må påregne, at 2009 vil give Danfoss et underskud,« sagde koncernchef Niels B. Christiansen ved fremlæggelse af det historiske underskud i koncernen.

Over 2.000 medarbejdere er siden efteråret blevet fyret, ligesom et stort antal ledige stillinger ikke er blevet genbesat. Og intet tyder på, at situationen forbedres i løbet af de næste måneder. Faktisk kan det blive endnu værre, forudser topchefen.

DS Læserbreve

DS-kontingent bør tilpasses
Jeg kan godt tænke mig at råbe DS-medlemmerne op, hvis der da ikke er pressecensur.
Vi virksomheder har modtaget indberetningsskemaer for fastsættelse af kontingentet for 2009. Disse indberetningsskemaer tager udgangspunkt i antal ansatte i 2008.
I 2008 var der et langt højere aktivitetsniveau. Det vil sige, at vi typisk havde langt flere ansatte i 2008, som vi nu bliver straffet for. Her i virksomheden betyder det, at vi skal betale kontingent for ca. 15 mand, som vi ikke længere har ansat.
Efter samtale med DS-direktør Lars Bode har jeg fået oplyst, at det ikke kan lade sig gøre at få sit kontingent tilpasset de nye forhold, men at han godt kan se problemstillingen, men ikke har mulighed for at gøre noget.
Så mit opråb til medlemmerne er: MELD JER UD. Så er jeg sikker på, de vågner op ovre i DS- huset og ser den samme verden, som vi ser.
I bund og grund tror jeg ikke, de har forstået situationen. At de lige som på Christiansborg »mangler vinduer«. De ser ikke ud i verden. I hvert fald ser de en anden verden.
Som der står i vedtægternes § 1, stk. 2: DS Håndværk og Industri har til formål at varetage medlemmernes interesser.

Med venlig hilsen
VVS firma P. Hermansen A/S
Jørgen Hermansen
Direktør

Det mindst dårlige system
Der står i vedtægterne for DS Håndværk & Industri, at kontingentet fastsættes for et år af gangen. Det betyder i praksis og på nuværende tidspunkt, at kontingentet fastsættes på baggrund af det antal ansatte, man havde i 2008.
I DS betaler man kontingent efter lønsum. Det er en ordning, som betyder, at man betaler et bestemt beløb for medlemskabet uanset hvor meget, man bruger foreningen. Derfor vil der være år, hvor det enkelte medlem ikke trækker meget på foreningen, og der vil være år, hvor medlemskabet er billigt i forhold til den brug, der er af foreningen.
Desuden vil man i opgangstider opleve, at kontingentet fastsættes efter et mindre antal medarbejdere, end man har ansat. Det har mange af DS-virksomheder oplevet de senere år.
På nuværende tidspunkt, hvor mange medlemmer oplever vanskelige tider, har DS massiv medlemskontakt, og der gøres god brug af jurister og konsulenter. Derfor kan man ikke umiddelbart sætte lighedstegn mellem dårlige virksomhedstider og kontingentets størrelse.
DS er konkurrencedygtig i forhold til andre arbejdsgiverforeninger, og der er hele tiden fokus på foreningens omkostninger.
I DS har man valgt et system, hvor man kan trække så meget man har behov for til samme kontingent. Derfor synes jeg og hovedbestyrelsen (HB), at det nuværende system er det mindst dårlige.

Med venlig hilsen
Lars Bode
Direktør
DS Håndværk & Industri