Rigtig mange danske virksomheder oplever, at folkeskoleelever simpelthen ikke aner, hvad det vil sige at være faglært. For eksempel har en række DS-virksomheder over en længere periode oplevet et manglende kendskab til uddannelser som især smed og industritekniker blandt folkeskoleelever. Mange virksomheder havde derfor problemer med at tiltrække lærlinge, dygtige lærlinge – dette problem var helt reelt, det vidste vi på forhånd.

Derfor begyndte vi med at spørge en række lærlinge, hvorfor de har valgt en uddannelse, som ikke er særligt velkendt eller populær. Hvis nogen kunne give os svar på, hvordan vi får unge til at vælge DS-uddannelserne i stedet for at vælge dem fra, måtte det da netop være lærlingene selv.

Hvad siger DS-lærlingene?
Helt grundlæggende er lærlingene meget glade for deres uddannelse, uanset om de er smede, industriteknikere eller vvs-energiteknikere. De har ros til praktikken hos mester, de giver ris til især grundforløbet på teknisk skole, og så fortæller de, at ingen ved noget om uddannelserne – de mangler simpelt hen markedsføring.

Vi interviewede en flok fagligt stolte, ambitiøse, reflekterede lærlinge, som savner viden om deres uddannelse blandt ikke-fagfolk, og som fortæller om en hverdag med stort ansvar, farlige maskiner og krav om modenhed og rettidig omhu.

Hvad siger folkeskoleeleverne?
Da vi havde talt med lærlingene, sendte vi et spørgeskema til folkeskoleelever i 8., 9. og 10. klasse, som bekræftede DS-virksomhedernes oplevelse: Halvdelen af eleverne svarede, at de vidste »lidt« om smedeuddannelsen, mens 4 ud af 10 svarede, at de intet kendte til den. Vi spurgte også, om de havde overvejet at blive smed – det havde 7 %. 87 % havde aldrig overvejet at blive smed.

Vi bad også folkeskoleeleverne om at fortælle, hvad de forbinder med smedeuddannelsen, og de svar var heldigvis lidt mere positive, end vi havde forventet. Men de vælger altså stadig ikke smedeuddannelsen.

Til gengæld viser svarene fra folkeskoleeleverne, at de faktisk kan få deres uddannelsesønsker opfyldt af en DS-uddannelse. De ønsker sig nemlig først og fremmest en uddannelse, der giver mulighed for at tjene mange penge, og som giver gode muligheder for videreuddannelse.

Hvordan kommer vi fra fravalg til tilvalg af DS-uddannelserne?
Svarene fra lærlingene og folkeskoleeleverne peger i én retning: Vi skal sørge for, at eleverne i folkeskolen kommer i direkte kontakt med faget. Pjecer, vejledningssamtaler og informationsmøder er slet ikke vejen frem – det er til gengæld de lange praktikforløb hos mestre, muligheden for selv at få fingrene i maskinerne (dog ikke bogstaveligt!) og meget bedre information om efter- og videreuddannelse.

Vejlederne sidder med nøglen til de unge
Lærlingene havde ikke mødt særligt mange vidende vejledere, da de skulle vælge uddannelse, men folkeskoleeleverne vil gerne tale med deres vejledere, siger de i undersøgelsen. Derfor er det vigtigt, at organisationerne har en god dialog med vejlederne, så vejlederne kan formidle den rigtige viden om uddannelserne, og især er det vigtigt at arbejde med de trainée-forløb, som DS-virksomhederne er så glade for. Det er nemlig i praktikken, at de unge træffer deres valg.

Fysisk kontakt giver kendskab
Undersøgelsen anbefaler, at de unge kommer i fysisk, praktisk kontakt med virksomhederne, inden de vælger uddannelse, og at vi får informeret grundigt om de gode muligheder for at efteruddanne sig efter en erhvervsuddannelse – fx om adgangen til ingeniøruddannelserne. Endelig peger lærlingene selv på, at DS-uddannelserne med fordel kan rekruttere blandt de lidt ældre lærlinge, fordi omgangen med de farlige maskiner kræver modenhed, overblik og ansvarlighed.