Forside Seneste udgave Leverandørregister
 
Indeklima vil trodse krisen
 

Virksomheden AIR-WEX har udviklet en fleksibel modstrømsvarmeveksler, der har opnået flotte og uafhængige resultater hos danske og udenlandske institutter. De to nye ejere ser store muligheder i fremtidens krav om lavt energiforbrug i boliger.  

AIR-WEX ApS udfordrer energi- og miljøminister Connie Hedegaards krav til energiforbruget i danske boliger. Med en høj varmegenvinding og et lavt energiforbrug i varmegenvindingsanlægget bidrager AIR-WEX til at holde det samlede energiforbrug i boligen nede på et minimum samtidig med, at der opretholdes et sundt indeklima, hvor påvirkninger fra fugt, støv, pollen, husstøvmider og formaldehyddampe bliver kraftigt minimeret.

En dansk udviklet varmeveksler er grundlaget for virksomheden AIR-WEX ApS, der blev generationsskiftet i 2008. Og den nuværende nedgang i byggeriet har ikke taget pusten fra de to nye indehavere, der ser store muligheder i tidens krav til et meget lavt energiforbrug, en minimal CO2- kvote og et sundt indeklima i danske boliger.

Efterspørgsel
Der er efterspørgsel blandt boligejere efter et sundt indeklima og besparelser på varmeregningen. Derfor er de to indehavere af virksomheden AIR-WEX i Vejle, Jesper Rosenkilde og Klaus Rotne, ikke så nervøse for fremtiden.

I lyset af den eskalerende klima- og energidiskussion mener de, at der er et godt marked for deres dansk-udviklede produkt, der kan udfordre også de kommende års krav i bygningsreglementet til et lavt energiforbrug og en høj varmegenvinding.

AIR-WEX har udviklet en fleksibel modstrømsvarmeveksler, der har opnået flotte og uafhængige resultater hos danske og udenlandske institutter som Teknologisk Institut, Danmarks Tekniske Universitet samt det tyske institut Tüv. 

I dag samarbejder de to indehavere af virksomheden bl.a. med det danske institut Force Technology, hvor målet med samarbejdet er at være helt i front, når det gælder om at fremstille energirigtig boligventilation.

Installation
Installering af et varmegenvindingsanlæg har traditionelt set krævet meget plads og er typisk forbundet med praktiske problemer, når det skal installeres i en eksisterende bolig. Derfor har de to indehavere af virksomheden og firmaets grundlægger Palle Andersen arbejdet ihærdigt på at udvikle deres anlæg som et fleksibelt, modulopbygget system, der kan installeres i stort set alle typer boliger.

Ventilationsanlæg fra AIR-WEX kan løse opgaven i eksisterende boliger, men er lige så velegnet til nybyggeri, hvor det oftest er de flotte energital, der vægter mest, siger Jesper Rosenkilde, der er ansvarlig for markedsføring, salg og montage.

Varmeveksleren fra Air-Wex.
Klaus Rotne (tv.) og Jesper Rosenkilde, indehavere af Air-Wex siden generationsskiftet i 2008.
 
 
Søg artikler: