Nej, overskriften hentyder ikke til de problemer, vvs-installatørerne til tider må kæmpe med. Det handler om klimaet, hvor den stigende nedbør eller mangel på samme skaber problemer, som vi alle bør forholde os til, mener en af Danmarks førende klimaforskere.

»Klimaproblemerne er en af de største udfordringer, menneskeheden står over for, og vi er slet ikke på rette vej. Selv hvis vi får stabiliseret udslippet af drivhusgasser, kommer vi til at opleve stigende temperaturer, flere oversvømmelser og flere områder, hvor tørke ødelægger mulighederne for at producere fødevarer.«

De dystre ord kommer fra Danmarks førende ekspert i klimaændringer, professor Jørgen E. Olesen fra Århus Universitet. Klimaproblemerne kan ifølge klimaforskeren ikke klares i et snuptag. Det vil tage årtier at få vendt udviklingen.

»Klimaet ændrer sig meget langsomt, og selv om det lykkes at stabilisere udslippet af drivhusgasser på et niveau, der svarer til år 2000, vil vi alligevel opleve yderligere temperaturstigninger«, siger Jørgen E. Olesen.

Det skyldes ikke mindst, at det tager lang tid at opvarme verdenshavene, og derfor er de temperaturstigninger, man kan registrere på land, næsten dobbelt så høje som de stigninger, man kan måle over de store oceaner.

»Dermed bliver det også sværere at få politikerne til at handle, for det er ikke rart at skulle gennemføre upopulære beslutninger, som vi først kan se effekten af om flere årtier.«

Vand er problemet
Men hvad sker der egentlig ved, at det bliver lidt varmere?

Umiddelbart virker det jo meget behageligt, og det kan være lidt svært at forholde sig til de mange diskussioner om, hvad det betyder, hvis indlandsisen for alvor begynder at smelte.

Men ifølge Jørgen E. Olesen handler det heller ikke så meget om temperaturstigninger. Det handler især om vand, for når klimaet bliver varmere, får de våde områder som Vesteuropa mere vand, mens de tørre områder som Nordafrika får mindre vand. Vi kan således forvente flere oversvømmelser i vores del af verden samtidig med, at flere udviklingslande kan blive ramt af lange tørkeperioder, som kan gøre det umuligt at drive traditionelt landbrug.

»Manglen på vand er allerede i dag et problem i store dele af verden, og det bliver endnu værre i takt med, at vi bliver flere mennesker på kloden. I dag skal landbruget levere fødevarer til 6,5 milliarder mennesker, men i 2050 vil der være omkring 10 milliarder mennesker, som skal brødfødes. Det bliver ikke nogen let opgave. Især ikke fordi den stigende velstand i mange udviklingslande har medført øget efterspørgsel på kød,« siger Jørgen E. Olesen.

Han forventer, at landbrugets leverancer af animalske produkter vil blive fordoblet frem til år 2050, og det kan få betydelige konsekvenser for udledningen af drivhusgasser. Produktionen af kød og mælkeprodukter står nemlig for 18 procent af de globale udslip af drivhusgasser eller lidt mere end det samlede udslip fra transportsektoren.

Hvis vi alle blev vegetarer, kunne vi således løse en stor del af verdens klimaproblemer, men mindre kan også gøre det, vurderer Jørgen E. Olesen.

Synderne
Det er især drøvtyggere som køer, får og geder, der giver problemer, mens udslippet fra grise og fjerkræ er noget mindre, forklarer klimaprofessoren. Han vil på ingen måde afvise, at husdyrene er en af de store syndere, men mener på den anden side, at der også er mange muligheder for at dæmme op for problemerne. Det kan for eksempel være etablering af biogasanlæg og udvikling af nye fodertyper, så drøvtyggerne bøvser mindre og dermed slipper mindre mængder metangas ud i atmosfæren.

Byggeriet
I løbet af de seneste 20 år er den gennemsnitlige temperatur i Danmark steget med omkring 0,6 grader. Selv om det måske ikke lyder af meget, så er landmændene allerede begyndt at indrette sig på de nye tider. Majsmarkerne fylder således mere end tidligere, og i dag kan man dyrke majs i hele landet, hvilket ikke kunne lade sig gøre for blot for år siden.

Også inden for byggeri og byplanlægning er man begyndt at tage højde for, at vi får et varmere og mere fugtigt klima. Kravene til isolering af boligerne bliver løbende skærpet for at reducere udledningen af klimagasser. Vi skal sikre en bedre ventilation i husene og kloakkerne skal dimensioneres, så de kan tage langt større mængder vand end i dag. I Århus har det for eksempel ført til, at kommunen planlægger at renovere hele kloaknettet, så man får et tostrenget system med kloakvand for sig og regnvand for sig.

Det lyder dog alt sammen som problemer, der er til at overskue, og det er heller ikke dét, der bekymrer klimaprofessoren:

»Det virkelige problem opstår den dag, stigningen i vandstanden medfører oversvømmelser af store landområder. Hidtil har vi kun oplevet stigninger på et par millimeter om året, men vi kan konstatere, at isen smelter langt hurtigere end tidligere, så fremover skal vi forvente stigninger på omkring 1 centimeter om året. Om et hundrede år vil vandstanden således været steget med cirka en meter, og det kan få katastrofale følger for en lang række lande, ikke mindst i den fattige del af verden,« konstaterer Jørgen E. Olesen.

Løsninger
Alt peger på, at klimaproblemerne er menneskeskabte, og derfor kan vi selvfølgelig også løse problemerne, hvis vi vil. Vi kan komme meget langt med energibesparelser og en større anvendelse af vedvarende energi, og da klimaprofessoren skal komme med et bud på det mest effektive klimaredskab, svarer han promte: Biogas.

»Biogasanlæg udmærker sig ved, at kunne løse en lang række problemer på én gang. De kan producere CO₂-neutral energi og samtidig være med til at reducere udledningen af lattergas og metan,« forklarer Jørgen E. Olesen.

I det hele taget ser klimaprofessoren store muligheder i at øge anvendelsen af bioenergi, men han advarer kraftigt imod, at man fælder skov for at producere afgrøder til biobrændstoffer, som det sker i mange udviklingslande.

»Det svarer til at tisse i bukserne for at holde varmen. Der går adskillige årtier, før man har produceret så meget energi, at det kan opveje CO₂-udslippet ved at fælde skoven, så det er en rigtig dårlig løsning,« siger Jørgen E. Olesen: