Det økonomiske uvejr raser, og det smitter af på beskæftigelsen i Danmark. Ledigheden stiger – det er en af de større og mere triste nyheder i det nye år. Når den stigende ledighed får så megen omtale, er det blandt andet fordi, at den i ordets ægte forstand er en NYhed. Ledigheden er jo faldet uafbrudt de sidste fem år, men nu er udviklingen altså vendt og ledigheden steget fra 1,7 til 1,9 pct. Ikke desto mindre har vi stadig en meget lav ledighed, og der er stadig mange job at søge. Det ændrer naturligvis ikke ved, at risikoen for at blive arbejdsløs er stærkt bekymrende for den enkelte medarbejder. Min pointe er blot, at Danmark har et rigtigt godt udgangspunkt for at klare sig igennem krisen.

Fra regeringens side vil vi hele tiden sikre, at der er maksimalt fokus på en aktiv indsats i jobcentrene. De ledige skal i job så hurtigt som muligt, selv om udfordringen selvfølgelig er større i svære tider. Skattelettelserne, der netop nu slår igennem med fuld kraft, vil øge købekraften og dermed bidrage til at styrke økonomien i samfundet. Regeringen overvåger hele tiden udviklingen, og vi vil ikke tøve med at tage de initiativer, der skal til, for at Danmark kommer godt igennem den internationale krise. Det handler om at sikre beskæftigelsen og vores sunde økonomi.

Presset aftager
Krisen betyder selvfølgelig også, at presset på arbejdsmarkedet aftager. Vi har længe haft akut mangel på arbejdskraft, men nu rekrutterer virksomhederne mindre. Alligevel mangler mange arbejdspladser stadig medarbejdere. Det gælder især i offentlige brancher som sundhed- og socialvæsen, politi, forsvar og undervisning. Ja, selv i brancher som handel, industri og byggeri viser de seneste tal, at der er flere tusind forgæves rekrutteringer.

Ser vi ud over den nuværende krise, vil manglen på arbejdskraft blive større i fremtiden. Tilgangen af nyuddannede kan ikke matche de mange fra den ældre generation, som går på pension og efterløn. En ny rapport viser, at vi i 2015-20 kommer til at mangle 5-6.000 sygeplejersker, 5.000 SOSU-assistenter og -hjælpere samt 2.000 læger. Det gælder uanset, om konjunkturerne er høje eller lave.

Vi skal have så mange ledige som muligt ind i de job. Men når det er sagt, kan vi ikke klare os uden hjælp fra udlandet. Vi får brug for dygtige, udenlandske medarbejdere – medarbejdere som f.eks. de indiske røntgenlæger på Århus Sygehus og de tyske og østrigske sygeplejersker i Region Syddanmark.

Jobbank
Det er baggrunden for, at regeringen sidste år fremlagde en handlingsplan, der blandt andet indeholdt en job-kort-ordning, en Green Card-ordning og en »Workindenmark«-pakke. Med i pakken var hjemmesiden www.workindenmark.dk, hvor danske virksomheder og udenlandske jobsøgende kan finde hinanden i en international job- og CV-bank. Hjemmesiden giver også den nødvendige viden om arbejdsforhold og opholds- og arbejdstilladelse, for arbejde i Danmark skal foregå under ordnede forhold.

Ingen kan i dag forudse præcist, hvordan krisen vil udvikle sig. Heller ikke hvilken effekt, den vil få på det danske arbejdsmarked på kortere sigt. To ting ligger dog fast; regeringen håndterer krisen ansvarligt, så vores økonomi kan komme helskindet igennem med bevarelse af så mange arbejdspladser som muligt. Vi overvåger hele tiden udviklingen, så vi kan gribe ind, hvis det bliver nødvendigt. Lige så sikkert er det, at Danmark har et af Europas bedste udgangspunkter for at komme godt igennem krisen. Vores lave ledighed og sunde økonomi betyder, at vi har noget at tære på. Regeringens økonomiske politik om at sætte tæring efter næring har vist sig at være meget fornuftig.