Finanskrisen kom som et lyn fra en klar himmel, mens de fleste stadig tog det som en slags naturlov, at vi har gode tider. Her mindre end et halv år efter at krisen tog fart, kan den mærkes i rigtig mange små og mellemstore håndværksvirksomheder. Blandt dem er mange DS-medlemmer, som melder om vigende efterspørgsel og forestående afskedigelser. Det viser en undersøgelse med svar fra over 1.000 medlemmer af Håndværksrådet, heriblandt 180 DS-medlemmer. Det er DS-medlemmernes svar der er gengivet i denne artikel.

Konkurs varslede krisen
Her i Danmark opfatter mange Roskilde Banks konkurs i sommer som startskuddet til finanskrisen. Det viste sig meget hurtigt, at rigtig mange banker var i vanskeligheder, og regeringen måtte i starten af oktober vedtage en redningspakke, som sikrer bankernes likviditet.

Forud for regeringens redningspakke havde Håndværksrådet som de første peget på, at det var nødvendigt at sikre virksomheder og borgeres indeståender i bankerne. Vores nødråb blev hørt, og indskydergarantien blev bl.a. derfor udvidet fra 300.000 kr. til uendeligt i de kommende to år. Det er afgørende for mange erhvervsdrivende, som ellers havde været nødt til at flytte penge rundt mellem flere banker, når nye betalinger kom ind. Ellers kunne de miste store beløb ved en pludselig konkurs.

Meget sværere at få lån
Håndværksrådets undersøgelser viste også, at det blev sværere og sværere at få lån i banken. 1. december 2008 havde 24 pct. af DS-medlemmerne begrænset eller stærkt begrænset adgang til finansiering, og det begrænser naturligvis deres drift og muligheder for vækst.

Årsagen er langtfra kun, at virksomhedernes kreditværdighed er dalende. Problemet er, at mange banker er ramt af, at de har lånt meget mere ud, end de havde indlån til. Det kræver basiskapital, som bankerne typisk har lånt i udlandet. Med finanskrisen er basiskapitalen blevet ekstrem dyr at låne, og flere banker har derfor fået et klart incitament til at slanke deres udlånsbalance.

Derfor oplever mange mindre virksomheder, at de pludselig ikke kan få lån i banken – eller at deres driftskredit er blevet beskåret. Begge dele kan være helt afgørende for, om der er en virksomhed at drive i fremtiden. Så igen måtte vi råbe vagt i gevær og pege på behovet for, at bankerne igen får mulighed for at låne penge ud.

Bremser virksomheder og vækst
Det er bestemt ikke godt, at 24 pct. af DS’ medlemmer, og i øvrigt 40 % af alle små og mellemstore virksomheder i Håndværksrådet, mangler finansiering. Ikke kun for den enkelte virksomhed, men for hele samfundsøkonomien.

Hvis ikke virksomhederne kan låne til nye investeringer, så får vi ingen vækst i samfundet. Virksomheder, der sælger investeringsgoder, f.eks. maskiner eller bygninger, kommer i vanskeligheder, og det forplanter sig så til andre dele af økonomien. Helt tilsvarende er det et stort problem, hvis forbrugerne ikke kan få lån, eller hvis lånene bliver meget dyrere. Så mangler forbrugerne også penge, og så dropper de planerne om det nye badeværelse, altanen eller udestuen. Bl.a. derfor siger 35 pct. af DS-medlemmerne i vores undersøgelse også, at de har mistet omsætning.

Bankpakke skal sikre lån
Det er afgørende, at vi hurtigt får en bankpakke, der kan løse finansieringsproblemet. Vi må så sætte vores lid til, at januars bankpakke, eller samfundspakke som statsministeren kalder den, ikke bliver statsstøtte til bankerne, men at pakken sikrer, at bankerne låner flere penge ud. Pakken skal være en investering i vækst i vores samfund, og hvis der skal anvendes skattekroner, skal de helst kunne betales tilbage med renter til skatteborgerne senest om nogle år, når krisen er slut.

Ud over virksomhedernes ringere adgang til lån, så rammer tilbagegangen i nybyggeriet også DS’ medlemsvirksomheder. Som det ses af de medfølgende figurer, taber hver femte DS-medlem ordrer og nogle endda faste kunder. Tilbagegangen i nybyggeriet startede nogen tid før finanskrisen. Faktisk toppede nybyggeriet medio 2006. Men ringere adgang til finansiering gør ikke problemet mindre, så det skal også løses af den grund. Herudover er et målrettet instrument til at øge byggeaktiviteten at fremrykke offentlige investeringer, som Håndværksrådet og andre har foreslået de seneste måneder, og statsministeren har i sin nytårstale åbnet for den mulighed.

Det blev nogle hårde sidste måneder af 2008, og resultatet er da også, at 30 pct. af DS-medlemmerne forventer, at de står med et dårligere resultat for 2008, end det de fik i 2007. Normalt er det tal meget lavere.

2009 bliver mindre gode tider
Man kan godt konkludere, at de gode tider er vendt for en del DS-virksomheder, som heller ikke er særligt optimistiske med hensyn til det år, der kommer. Hver tredje virksomhed forventer at afskedige mindst én medarbejder de kommende måneder, og knap så mange har allerede gjort det. Det er mange afskedigelser, men man skal naturligvis trække fra, at der også afskediges personer i tider uden finanskrise. Knap hver anden virksomhed forventer højere husleje eller dyrere lån og dermed højere omkostninger. Og det er måske grunden til, at virksomhederne foreløbig ikke sænker priserne for at få flere kunder. Det har ind til videre kun godt hver 10 virksomhed gjort.

Spørgsmålet er alligevel, hvor længe vi har den krise, og hvor dyb den bliver? Det kan ingen svare på med sikker hånd. Meget kan blive bedre, hvis vi får en god bankpakke, som kan sikre långivning og finansiering af virksomheder og forbrugerne. Især for byggeriets virksomheder kan det få stor betydning, om vi får fremrykket offentlige investeringer. Det har også stor betydning, at danskerne får skattelettelser i år og formentlig til næste år efter en skattereform.

Siden Håndværksrådets undersøgelse er renten også faldet, hvilket forhåbentlig får forbrugere og virksomheder til at føle sig mere rige og optimistiske. På samme måde virker det til, at fødevarepriserne og olieprisen er faldet den seneste tid.

Det værste kan gå uden om Danmark
Så der er gode grunde til at håbe, at krisen ikke bliver så dyb endda. Dansk økonomi har det også relativt godt i sammenligning med situationen i mange andre vestlige lande. Men netop problemerne i de lande, vi eksporterer til, er ikke til at komme udenom. Eksportmarkederne aftager ca. en tredjedel af de danske private virksomheders produktion, så afmatning i den store verden rammer uundgåeligt et lille land som Danmark. Så hvor længe, den nuværende konjunkturkrise varer herhjemme afhænger i høj grad af, hvor længe den varer i udlandet. Og der kan gå flere år, før verdensøkonomien er ovenpå igen.