DS udbyder model til et komplet kvalitetsstyringssystem efter Udførelsesklasse EXC 2.
Så er det nu, virksomheden skal indføre kvalitetsstyring omkring svejsearbejdet, hvis den fortsat vil svejse bygningsstål efter 1. januar 2009.Som lovet på informationsmøderne i efteråret er der målrettet arbejdet på at fremstille en model til brug i virksomhederne. Modellen er udformet som en inspirationsmodel (IM), og er i princippet et fuldgyldigt kvalitetsstyringssystem med de begrænsninger, der er beskrevet i betingelserne.
Har din virksomhed ikke mail, kontakt venligst Hanne Groth, DS. Du kan læse nærmere om krav og model på DS’ netside. Klik ind på:
http://www.dsnet.dk/Medlemsservice/
Driftogudvikling/Konstruktionproduktion
og læs artiklen om svejseværksteder går skærpede krav i møde der fortæller om sammenhængen mellem lovgivningen og de nye krav.
Artiklen skal læses, hvis du/I ikke har deltaget på informationsmøderne.
· Procedureoversigt beskriver, hvilke procedurer vi har valgt at medtage i IM. Desuden består den af en række instruktioner og formularer.
· Betingelser Her er beskrevet, hvilke begrænsninger der er i IM og leveringen af den.
Procedureoversigt og betingelser skal være gennemgået inden bestilling af inspirationsmodel for kvalitetsstyring.
Modellen kan bestilles på hgr@ds-net.dk, hvorefter du modtager en mail, hvor du skal acceptere omfanget af systemet og leveringsbetingelserne.
Herefter får du tilsendt de udarbejdede dokumenter pr. mail til din mailadresse. Det vil være den adresse, der efterfølgende får tilsendt resterende materiale og evt. rettelser til systemet. Der er ikke fortrydelsesret, og du vil efterfølgende blive faktureret for kr. 1000,- + moms.
Yderligere oplysninger: Industrikonsulent Jens Krogsgaard, direkte telefon 63 17 33 61 jkr@ds-net.dk