Danmark er for mange virksomheder blevet for lille som aftager af varer og serviceydelser. Derfor er det vigtigt at kigge udad og være åben for nye markeder. Mest nærliggende er nærmarkederne – Tyskland, Norge, Sverige og England, hvor de sproglige barrierer er mindst og kulturen ligner den danske.
Det kan være svært for mange små virksomheder, at komme ind på nye markeder. Hvor skal man starte? Er vi klædt på til at gå i gang? Hvor mange ressourcer kræves der? Er vi gode nok til at forhandle med udenlandske partnere? Hvordan har andre underleverandører grebet det an?
Derfor tilbyder DS Håndværk & Industri nu i tæt samarbejde med Håndværksrådet International A/S en grundig introduktion til nærmarkederne, hvor målet er at ruste deltagerne til at blive underleverandør til virksomheder på disse markeder. Forløbet krydres med indlæg fra virksomheder, som fortæller om deres eksporterfaringer.
Vi starter med et lærerigt, intensivt og praktisk forløb, hvor du også får mulighed for at sparre og udveksle erfaringer med andre virksomheder i samme situation og fra samme branche. Hver deltagende virksomhed får personligt og individuelt besøg, hvor erfarne eksportkonsulenter tilbyder coaching. Mødet skal forberede din virksomhed til kronen på værket – markedsbesøget – hvor du får mulighed for ved selvsyn at vurdere dit ordrepotentiale.
Det første land, vi sætter fokus på, er Tyskland. I efteråret sættes der fokus på Norge, herefter Sverige med start i januar 2010, og endelig England i efteråret 2010. Markedsintroduktionen er opbygget i fem moduler med samme forløb for hvert land. Vi starter ud med Tyskland med følgende indhold:
Modul 1 – Seminar om det tyske marked for underleverancer
10. marts kl. 15.00-19.30
Seminar- og kursussted: DS-Huset
• Præsentation af deltagere med erfaringsudveksling om hidtidige internationale aktiviteter og barrierer.
• Indledende bearbejdning af det pågældende marked for underleverancer indenfor metal- og maskinindustrien.
• Virksomhedscase.
• Strategi, målopfyldelse, proaktive mål og delmål.
Modul 2 – Valg af kundemålgruppe
24. marts kl. 15.00-19.30
Seminar- og kursussted: DS-Huset
• Segmentering af markedet.
• Kundens valgkriterier / kvalitetsfaktorer.
• Deltagertyper og beslutningstagere.
• Valg af kundesegment og kriterierne herfor
• Segmentets attraktivitet.
• Betingelser for segmentering.
• Landets forretningsmentalitet
• Hvordan håndterer vi bedst et nyt kundeemne?
Modul 3 – Betingelser for salg af underleverancer til det Tyskland
21. april kl. 15.00-19.30
Seminar- og kursussted: DS-Huset
• Salgsargumenter / SWOT
• Prissætning
• Salgs- og leveringsbetingelser, herunder INCO-terms
• Tilbudsafgivelse
• Hemmeligholdelsesklausul og underleverandørkontrakter
Modul 4 – Vejen til succesfulde partnerskaber
12. maj kl. 15.00-20.00
Seminar- og kursussted: DS-Huset
• Hvordan opbygges et godt partnerskab mellem kunden og underleverandøren?
• Forhandlinger og forhandlingsteknik.
• Oplæg til markedsbesøg.
Modul 5 – Besøg på markedet hos potentielle kunder inden for metal- og maskinindustrien
15. - 18. juni
• Finde ud af, hvilke kundekrav man som underleverandør kan blive konfronteret med.
• Blive stærkere rustet til at kunne klare forhandlingerne på egne ben.
Prisen for DS medlemmer er kr. 19.800,- ekskl. moms pr. virksomhed med max. to deltagere.
Prisen for ikke DS medlemmer er 29.800,- ekskl. Moms pr. virksomhed med max. To deltagere.
I prisen er inkluderet forplejning samt kursusmaterialer.
Markedsbesøget i modul 5 afregnes separat.
Af Lise Daldorph,
Salgs- og markedsførings-konsulent, DS
|
Ring gerne og få en nærmere dialog om selve projektet, eller hvordan du i øvrigt kan komme videre.
For mere information og tilmelding kontakt: Lise Daldorph DS Håndværk & Industri Tlf. 63 17 33 33 lda@ds-net.dk |