Elsparefonden vil overbevise kommuner og offentlige institutioner om, at de skal sænke deres elforbrug. Kurven skal knækkes, som det hedder, når man indgår en kampagneaftale med fonden. Og klimaministeren er med: Byer loves opbakning og muligvis omtale som årets energiby, men betingelsen er, at de har indgået en aftale om at spare på strømmen.

Der er gået pop i den grønne indsats. Målene skal være så simple, at enhver kan forstå dem. Elmåleren skal køre så langsomt som muligt. Også hvis det får olieforbruget til at tordne derudad.

Vi kan ikke tackle klimaudfordringen ved at hver eneste virksomhed – offentlig som privat – skal have en grøn profil, der kan sælges til offentligheden. Og da slet ikke hvis profilen skal være så enkel, at en 9-årig skal kunne forstå den i reklamepausen under børnetimen.

Dette blad beskriver, hvor galt det går, når man i en offentlig kampagne kun fokuserer på elektricitet i stedet for at se på det samlede energiforbrug. En fejl, der hurtigt kunne rettes ved at give kommuner og offentlige institutioner ny besked. Men så mister kampagnen sin enkelthed.

Derfor må installatørerne blot ryste på hovedet, mens børnehaven eller skatteforvaltningen siger nej tak til at halvere olieregningen eller skrue ned for røgen på varmeværket. For dem er det kun hastigheden på elmåleren, der tæller lige nu. Og sammen med installatøren står en lige så hovedrystende varmemester, som selv kan se problemet, men er låst af en overordnet »grøn« politik.

Selvfølgelig vil DS nu gøre, hvad vi kan for at få myndighederne talt til fornuft på dette punkt. Men det er næppe det eneste sted, hvor energipolitikken er ved at løbe af sporet. Kender du til andre, så fortæl os om dem, så DS kan være med til at rydde op i fejlskuddene, før de slår rod.

Send din kommentar til pba@ds-net.dk

Poul Bavngaard,
informationschef i DS Håndværk & Industri